Mors-Thy Håndbold har føjet et år til den nuværende aftale med den 20-årige venstrefløj Frederik Bjerre.
Bjerre spiller for tiden for Ajax København i 1. division, hvortil han blev udlejet tilbage i december. Siden da er det blevet til 18 kampe, 83 mål og Frederik Bjerre tilskrives en stor del af æren for, at Ajax København lige nu spiller oprykningskampe til ligaen mod Skive fH. Med den nyindgåede aftale fortsætter Frederik Bjerre i Ajax København.
Frederik Bjerre kom til HF Mors som 1. års U18-spiller. I sæson 19/20 blev han tilknyttet talenttruppen i Mors-Thy Håndbold, og blev i denne sæson en del af Mors-Thy Håndbolds ligatrup. Derudover har han været omkring det danske U19 og U21-landshold.
Med den nye aftale har de to parter papir på hinanden til 30. juni 2023.
Foto: Mors-Thy Håndbold