Fastholder tilskud trods nedlukning

Mange foreninger og aftenskoler har været udfordret under coronanedlukningerne, fordi de har modtaget tilskud selvom aktiviteterne altså har været lukket ned.

På Mors har man fra kommunalt hold dog valgt at fastholde tilskuddene. Det skriver Morsø Kommune på sin hjemmeside.

Via en ny lov har kulturminister Joy Mogensen fastsat nogle regler, som enten supplerer eller fraviger folkeoplysningsloven.

– Den nye ”Bekendtgørelse om visse midlertidige foranstaltninger for den frie folkeoplysende virksomhed som led i forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med Covid-19” giver kommunerne mulighed for at udbetale det allerede budgetterede tilskud til folkeoplysende foreninger og aftenskoler under nedlukningen. Bekendtgørelsen er forlænget til og med den 31. juli 2021, skriver Morsø Kommune.

I Morsø Kommune har man altså valgt at imødkomme denne opfordring.

Tilskud til de frivillig folkeoplysende foreninger udbetales i form af forskellige tilskudstyper blandt andet aktivitetstilskud og lokaletilskud. Tilskud til voksenundervisning udregnes med hensyn til afholdt aktivitet forrige år i forhold til det samlede budget og udbetales først på året.

Foreninger har mulighed for at søge et aconto tilskud. Det kan højest udgøre 75% af sidste års tilskud.

Forfatter

Related posts

Top