Umiddelbart ingen penge til hårdt ramte forsamlingshuse

Thisted Kommune skal tage stilling til, om der skal oprettes en slags støttepulje til forsamlingshusene i Thy.

For to måneder siden lancerede Morsø Kommune en lignende pulje. Men i Thisted Kommune ligger det ikke lige for med finansieringen.

I hvert fald kan Børne- og Familieforvaltningen ikke for nuværende anvise finansiering til støtte af forsamlingshuse i Thisted Kommune. Ikke desto mindre lyder det fra forvaltningen, at der er behov for en generel drøftelse af, hvorvidt Thisted Kommune skal yde støtte til kommunens forsamlings- og aktivitetshuse.

Bedsted og Omegns Aktivitetshus (BOOA) og Skyum Borger og Forsamlingshus er blot to af de forsamlingshuse, som har haft økonomisk tab grundet samfundets nedlukning. Indtægterne begge steder genereres gennem arrangementsudlejning og afholdelse af aktiviteter i lokalsamfundet.

Skyum Borger og Forsamlingshus har oplyst til kommunen, at deres udfordring består i husets faste udgifter til bl.a. vand, varme og forsikringer, for selvom husene har færre udgifter end normalt, så er der fortsat driftsudgifter, som for Skyum Borger og Forsamlingshus betyder en årlig udgift på ca. 15.000 kr.

BOOA oplyser, at huset har mistet alle planlagte udlejninger til private samt firma- og foreningsarrangementer i 2020. Til sammenligning havde BOOA i 2019 70 aftaler. Selvom BOOA har tre faste udlejninger, så er det de øvrige udlejningsaftaler, der er afgørende for husets økonomi er i balance.

LÆS OGSÅ:

Støtte til coronaramte forsamlingshuse

Foto: Thisted Kommune

 

Forfatter

Related posts

Top