Vagn har været brandmand halvdelen af sit liv

50-årige Vagn Bundgaard var 25 år gammel, da han sluttede sig til brandvæsenet i Frøstrup. Forleden kunne han fejre sit 25-års jubilæum samme sted; han har med andre ord været brandmand i halvdelen af sit liv.

Sammenholdet blandt kollegerne på brandstationen nævnes som det første, når jubilaren bliver spurgt om hvad det er ved brandmandsfaget, som gør, at han har holdt fast i så mange år.

– Det er i hvert fald en stor del af det. Vi er gode til at snakke med hinanden, fortæller Vagn Bundgaard der er bosiddende i Tømmerby lidt syd for brandstationen i Frøstrup.

Under indsatserne har han rang af holdleder. Det er hans opgave, at “sætte folkene i gang”, som han selv forklarer det. Egentlig er det jo en indsatsleders opgave, men:

– Tit herude i de her områder, hvor indsatslederen for eksempel kommer fra Mors, så er det tit at vi er først fremme. Det varer jo et stykke tid inden han er her i Frøstrup. Tit er det også sådan, at indsatslederen slet ikke kommer med, fortæller Vagn Bundgaard.

Indsatserne med tragisk udfald er dem, der sætter sig de dybeste spor hos den rutinerede brandmand.

– Det er jo de dårlige (indsatser, red.), man husker mest, fortæller han og tilføjer, at det er indsatserne hvor det hele efter omstændighederne godt, der gør, at han bliver ved.

Jubilæet blev fejret forleden på brandstationen i Frøstrup.

Endnu en gang TILLYKKE til Vagn med Jubilæet 🚒🇩🇰🇩🇰🇩🇰

God mad blev serveret, Medalje overrakt af Niels ( områdeleder…

Slået op af Falck – Frøstrup BrandvæsenLørdag den 15. maj 2021

Foto: Falck Frøstrup

Forfatter

Related posts

Top