29-årige Michael Nyby Mark fra Erslev er tiltrådt som kunderådgiver hos Outrup Vinduer & Døre i Nykøbing.
Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.
Michael Nyby Mark skal yde fagspecifik rådgivning og give tilbud til virksomhedens kunder. Han skal desuden varetage en back-up-funktion for virksomhedens service- og projektafdeling.
Michael Nyby Mark er udlært tømrer og kan således trække på en solid håndværksmæssig baggrund i sin kunderådgivning.