Nu spiller musikken atter i Thisted Musikteater

Så kan man igen glæde sig til at ordentlig skud fest og rock, når det albumaktuelle københavnske band Falderebet sparker gang Thisted Musikteater lørdag den 29. maj.

Falderebet er et helt nyt orkester på den danske musikscene, bestående af profilerede og erfarne musikere fra den københavnske undergrund.

I Weekendavisen har en af landets højest respekterede anmeldere, Klaus Lynggard, skrevet følgende om bandets debutalbum, som netop er blevet udgivet:

– Lyden er stor og flot, med guitaren som bærende instrument hen over en sikker bund af bas og trommer[…] stensikkert spillet med schwung og nerve […] forsanger Bo Bech Arvin har et sikkert øre og sans for sproglige finurligheder […] Teksterne er uden undtagelse gennemarbejdede og intelligente, afsunget frausikker grund med tvivlen og melankolien som makkere.

Som en slags musikalsk eksponent for ’Nordic Noir’ tager Falderebet udgangspunkt i ’Støjpop’ og er inspireret af den nye bølge af post-punk fra Stuttgart. Udtrykket er potent, melodiøst og
insisterende. Teksterne er dansksprogede og kredser om de eksistentielle kriser, der ofte rammer det enkelte menneske i det postmoderne samfund – et trygt velfærdsamfund, som dog også slår sprækker med jævne mellemrum.

Thy-band som support
Det københavnske band har allieret sig med Thy-bandet EggHeads, som kommer til at stå for opvarmningen.

EggHeads er et band med fire unge rødder fra Thy som har passion for musik med fuld skrald. De har Rock Spirit og Hard Rock i blodet. Eggheads giver den fuld power på scenen med alt fra
guitarsoloer til bone-breaking heavy riffs. Musikken bevæger sig i genren Progressive Rock/Metal og er inspireret af bands som Tool, Black Sabbath og Led Zeppelin.

Der er gratis adgang til lørdagens koncerter.

Foto: Thor S. Irming

Forfatter

Related posts

Top