Om ganske få uger er der sidste frist for at melde en kandidat på banen til prisen Årets Landsby 2021.
I år hædrer prisen ’Den nytænkende landsby’, som har formået at omsætte coronakrisen til positive muligheder for sine indbyggere.
Måske har landsbyen fastholdt eller tiltrukket nye beboere, udviklet nye erhverv eller servicetilbud eller skabt nye teknologiske eller bæredygtige udviklingsmuligheder. Der vil blive lagt vægt på i hvilket omfang, landsbyen har formået at vende coronakrisen til nye levedygtige og bæredygtige udviklingsmuligheder med øje for fremtiden.
For at komme i betragtning skal der være tale om en landsby med under 1.200 indbyggere.
Følgende forhold vil bl.a. indgå i den samlede vurdering af ansøgerne:
-Aktiviteter med konkrete effekter i form af øget tilflytning, ny erhvervsudvikling eller nye fællesskabsformer.
– Originaliteten og pionérelementet i landsbyens initiativer og idéer, herunder muligheden for at applicere landsbyens initiativer i andre kontekster.
– Gruppen af landsbybeboere, der står bag ansøgningen.
Det er vigtigt at understrege, at landsbyerne ikke forventes at leve op til alle tre kriterier.
Prisen uddeles af Landdistrikternes Fællesråd og Landsforeningen Landsbyerne i Danmark i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit.
Tidligere modtagere af Årets Landsby er: Vallekilde, Hvilsom, Skovlund, Tise, Jordrup, Billum, Svindinge, Samsø, Bårse, Filskov, Klejtrup, Korinth, Ballum, Gjøl, Vejrup, Janderup, Horslunde, Bagenkop, Vrads, Vestervig, Trekroner, øen Fejø og Torup.
Ansøgning
Ansøgningen må fylde maks. to sider og kan suppleres med en kopi af udviklingsplanen for landsbyen. Dette er ikke et krav og vil ikke indvirke på bedømmelsen. Ansøgere kan i ansøgningen tage afsæt i følgende spørgsmål:
- Hvilke nye positive muligheder har beboerne i landsbyen set under coronakrisen som afsæt for levedygtig og bæredygtige initativer?
- Hvilke konkrete, nytænkende initiativer har landsbyen igangsat – f.eks. for at fastholde eller tiltrække nye beboere, udvikle nye erhverv eller skabe nye bæredygtige udviklingsmuligheder?
- Hvilken effekt har initiativerne haft – og hvordan kan de tjene til inspiration for andre landsbyer og mindre samfund?
- Hvilken gruppe af beboere står bag de fremhævede initiativer i ansøgningen?
- Hvordan taler landsbyens indsats ind i temaet ‘Den Nytænkende Landsby’?
Ansøgningsfrist: Ansøgningen skal sendes til landsby@landdistrikterne.dk senest den 21.
Foto: Philip Davali