Alive Festival aflyser

Forleden opgav folkene bag Morsø Festival at afvikle årets event, og nu kaster også folkene bag Alive Festival i Thisted håndklædet i ringen.

Det skriver festivalen i et opslag på facebook.

– Det er smerteligt at måtte sige det, men Alive Festival er desværre aflyst for andet år i træk, oplyser arrangørerne og tilskrive coronarestriktionerne den tvivlsomme ære for aflysningen.

– Vi har forsøgt til det allersidste og vendt hver en sten, men krav om sektioner, afstand mellem gæster og forbud mod camping gør tilsammen, at vi ikke kan give jer den festival, vi har drømt om og stillet jer i udsigt, står der blandt andet i opslaget, hvori der samtidig sendes en tak til mange gæster og frivillige for deres tålmodighed.

Nyt tiltag på vej
Alt er dog ikke så skidt, at det ikke er godt for noget. Aflysningen betyder nemlig samtidig, at folkene bag festivalen, der efterhånden favner hele Thy, er klar med et nyt tiltag.

– De sidste detaljer er ved at falde på plads, og vi kommer med mere info om ganske kort tid.

Billetter fra både 2020 og 2021 bliver automatisk overført og gælder nu til Alive Festival 2022 den 28.-30. juli næste år.

Foto: Alive festival

Forfatter

Related posts

Top