Den sidste weekend i juni er for mange thyboer forbundet med en mase traditioner. Normalt strømmer tusindvis af glade gæster til Dyrskuepladsen i Thisted, hvor Thy Rock sørger for skummende fadøl, højt humør og en masse koncerter.
For anden gang i træk er Thy Rock dog blevet aflyst, og derfor har folkene bag sammen med Sparekassen Thy tænkt ud af boksen. Derfor er der nu blevet stablet et arrangement på benene, hvor en lille gruppe af mennesker for en stor oplevelse.
Derfor er der nu blevet udskrevet en konkurrence, hvor præmien er en privat miniudgave af Thy Rock. Præmien er for vinderen selv og 39 gæster som vinder øl, pølser og en privatkoncert med Hjalmer.
Der er lagt op til to timer med festivalstemning under overskriften “Thy Rock – Helt privat” lørdag den 26. juni, hvor Thy Rock og Sparekassen Thy står for alle udgifterne
Tilmeldingen til konkurrencen er i gang. Vinderen findes og kontaktes direkte den 19. juni.