Selvom incidensen i forhold til coronavirus har taget et lille nøk opad på Mors den seneste tid, er der stadig kun registreret relativt få smittetilfælde den seneste uge.
De seneste tal fra Statens Serum Institut viser, at 6 morsingboer er konstateret smittet i løbet af de seneste syv dage. Det resulterer i en incidens – som angiver antal smittede pr. 100.000 indbygger i løbet af den seneste uge – på 29,7.
I Thisted Kommune ligger incidensen på 36,9 for 16 smittetilfælde.
I forhold til vaccination af borgerne har næsten halvdelen (48,6%) af morsingboerne fået første stik. Godt 5760 personer svarende til 28,7% af øboerne er færdigvaccineret.
I Thy har godt 19.800 borgere fået første stik svarende til 46% af thyboerne. Cirka 11.500 thyboer svarende til 26,7% af indbyggerne er færdigvaccineret.
Foto: Falck