Amerikanske biler indtager Nationalpark Thy

Med lidt god vilje og fantasi kan de lange, øde og lige strækninger igennem Nationalpark Thy sammenlignes med legendariske Route 66 i USA.

I hvert fald i følge Peter Bak-Jensen fra  U.S. Car Club Thy, der står bag Route 66 Thy, som et event for amerikanske biler.

I morgen gentages succesen fra 2019, hvor en masse amerikanske biler og motorcykler kører vejene i Nationalpark Thy tynde.

En knaldrød Corvette i flot kontrast til fiskekutterne i Thy. Foto: Poul Bak-Jensen

– På den godt 50 km lange rute er der stop og små afvigelser undervejs, så deltagerne oplever både følelsen af Route 66 og Nationalpark Thy. Desuden skal de mange biler og motorcykler i år også være en oplevelse for tilskuere og de lokale beboere, hvor kortegen kører og gør hold, fortæller Peter Bak-Jensen.

Der vil være afgang fra Agger og endestation i Hanstholm.

Det er primært rute 181, der ligger asfalt til Route 66, men der vil være afstikkere til fx Klitmøller.

– Arrangementet strækker sig på den måde gennem hele Thisted Kommune, hvad der på den måde også gør arrangementet unikt, lyder det fra Poul Bak-Jensen.

Program for dagen
9.00 Ankomst Agger ved Vesterhavshytten, Vesterhavsvej 2, Agger Her er der gratis morgenkaffe.
10.00 Afgang fra Agger
10.45 Vi gør ophold i Stenbjerg. Stenbjerg er vært med en pølse til chauffører. Der vil være mulighed for køb af øl, sodavand og kaffe.
11.45 Afgang fra Stenbjerg. Vi passerer gennem Vorupør.
13.00 Ankomst Klitmøller ved Stalden, Vangvej 16. Her er der mulighed for at købe frokost.
14.00 Afgang fra Klitmøller.
14.30 Ankomst Hanstholm Centret Præmieoverrækkelse
15.30 Afgang fra Hanstholm.

Alle tidspunkter skal tages med forbehold

Foto: Poul Bak-Jensen

Forfatter
Top