Selvom mange stadig tager afstand fra spritkørsel, så viser nye tal fra Rådet for Sikker Trafik, at 7% af danskerne finder promillekørsel acceptabelt.
Hele 12% af de adspurgte i aldersgruppen 18-35 år svarer i en ny undersøgelse, at det er okay at køre bil med en promille lige over det tilladte på 0,5 – hvis bare man bare føler sig frisk nok.
– Selvom du føler dig frisk nok til at køre, skal du lade være, hvis du har drukket for meget alkohol. Din reaktionstid og koordinationsevne er dårligere, dit synsfelt bliver indsnævret, og du bliver i det hele taget dårligere til at træffe fornuftige valg, siger Michelle Laviolette, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.
Fra 2016 til 2020 blev 167 mennesker dræbt i trafikulykker, hvor for meget alkohol var involveret.
Læs mere om hvad straffen for spirituskørsel er HER.
Sigtede for spritkørsel i juni og juli 2020 fordelt på politikredse:
- Nordjylland 138
- Østjylland 71
- Midt- og Vestjylland 134
- Sydøstjylland 97
- Syd- og Sønderjylland 93
- Fyn 93
- Sydsj. & Lolland-Falster 51
- Midt- og Vestsjælland 102
- Nordsjælland 62
- Københavns Vestegn 53
- København 122
- Bornholm 12
Foto: Rådet for Sikker Trafik