”Kantens potentialer” med undertitlen ”Fællesskaber i Agger” er navnet på en udstilling, man kan opleve i annekset til Fiskerhuset i Agger i perioden 26. juni-8. august.
Fiskerhuset Agger er en afdeling af Museum Thy, som viser udstillingen i samarbejde med arkitekturuddannelsen på Det Kongelige Akademi i København.
Bacherlorstuderende fra akademiet har i årene 2016-21 besøgt Agger for dér at arbejde med deres bachelorprojekter under vejledning af studielektor Knud Aarup Kappel, der er semesteransvarlig ved akademiets institut for bygningskunst, by og landskab. Knud Aarup Kappel er vokset op på et landbrug i Ettrup lige uden for Hurup.
– Agger er udvalgt som studielokalitet på baggrund af de lokale by- og landskabstilstande, vejr- og klimafænomener og rammerne for menneskers hverdag og livsformer, i en dansk kontekst, er ekstreme. Også her er globale strømninger og ændrede klimaforhold til stede lokalt. Men Agger er også udvalgt, fordi byen og området rummer radikalt anderledes forudsætninger end dem, de studerende er vant til at arbejde med. Her kommer de studerendes faglighed og faglige ståsted i spil på en ny og krævende måde, skriver Knud Aarup Kappel i udstillingskataloget.
Udstillingen viser ”16 udvalgte studieprojekter, der på forskellig vis stiller skarpt på forskellige potentialer og studerer og diskuterer, hvordan arkitektoniske interventioner i Agger, sammen med de eksisterende bygnings- og naturlandskaber, kan være med til at skabe steder af stor skønhed til gavn og glæde for byens og områdets borgere og de mange, der gæster egnen”.
Videre understreger han, at de studerende skal have lov at drømme om og forestille sig verden på en anden måde – uden at skulle kunne svare på, hvad det koster økonomisk:
Foto: Det Kgl. Akademi