Når kommunalbestyrelsen i Thisted mødes i aften er punktet “Kodeks for god politisk adfærd” bl.a. på dagsordenen.
I efteråret blev det besluttet, at der skulle igangsættes et arbejde om udarbejdelse af kodeks for god politik adfærd. Beslutningen blev truffet i kølvandet på et forslag om, at er skulle udarbejdes et lignende kodeks i forhold til krænkelser.
Nu er forslaget til kodekset klar til godkendelse.
I kodekset står der bl.a. at “alle i Kommunalbestyrelsen står vagt om, at ethvert medlem oplever respekt for sin person og for sine synspunkter, uanset køn, alder, politisk anciennitet, partitilhørsforhold og andre forskelle.”
Desuden forventes det, at medlemmerne af kommunalbestyrelsen møder velforberedt op til møderne, og disse forholder sig sagligt til de sager, der diskuteres.
Arkivfoto: Jens Kr. Vangsgaard