Selvom det indtil videre kun er de store streger, der er blevet slået, er der efter alt at dømme flere parkeringspladser på vej i Nykøbing.
Løvbjerg har nemlig planer om at rive de to bygninger ned, der tidligere har rummet en ejendomsægler og en tøjforretning.
– Der bliver ikke opført nye (bygninger, red.), men der bliver skabt ekstra p-pladser på arealet, fortæller Løvbjerg-købmand Bjarne Smedegaard.
Efter nedrivningen kan parkeringspladsen bag dagligvarebutikken renoveres og indrettes anderledes samtidig med at der kommer flere parkeringspladser.
Bjarne Smedegaard forventer, at der kan laves 15-20 ekstra pladser.
– Det bliver langt mere synligt at der er en p-plads, den er lidt gemt væk nu. Adgangen til Løvbjerg bliver bedre, og kørsel med kundevogne bliver bedre da det ikke er brosten der skal køres på, men glatte fliser, fortæller han.
I samarbejde med Morsø Kommune er det planen et etablere en eller anden form for beplantning, der hvor de to bygninger ligger i dag.
Planen er sætte gang i nedrivningen umiddelbart efter sommerferien.