Regeringen og et bredt flertal i Folketinget er blevet enige om rammerne for lagring af CO2 i den danske undergrund. Det er første led i strategien for fangst og lagring af CO2.
Undergrunden kan vise sig at blive et vigtigt element i arbejdet med at nedbringe mængden af CO2 i atmosfæren.
Aftalen om CO2-lagring består af en række initiativer, der skal muliggøre lagring i den danske undergrund både på kort og på lang sigt. Aftaleparterne er enige om at igangsætte undersøgelser af potentielle lagringslokaliteter i den danske undergrund – herunder et område cirka 25-30 kilometer ud for Hanstholm.
Forhandlingerne om en samlet strategi for fangst og lagring af CO2 vil fortsætte efter sommerferien. Det forventes, at de første projekter vil være i gang i 2025
Aftalen er indgået mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.
Fakta om aftalen om lagring af CO2
- Aftalen om lagring vil starte processen for at give tilladelser til CO2-lagring i den danske undergrund i Nordsøen, så lagring i udtjente olie- og gasfelter vil kunne ske allerede fra 2025.
- I aftalen er partierne enige om, at finansiering på 210 mio. kr. til undersøgelser af potentielle CO2-lagerlokaliteter i den danske undergrund kan ske gennem forskningsreserven, idet det er en del af udmøntningen af CCUS-missionen i den grønne forskningsstrategi
- Aftalen vil muliggøre import, eksport og transport af CO2 over landegrænser samt lagring i Danmark.
- Aftalen sikrer, at lagring vil ske på en sikker og miljømæssig forsvarlig måde.
- Der er plads til at lagre 12-22 mia. ton CO2 i den danske undergrund, ifølge analyser fra GEUS. Det svarer til mellem 400 og 700 gange Danmarks årlige CO2-udledninger.
LÆS OGSÅ:
