Morsø Festival melder om alt udsolgt

Når Morsø Festival om 10 dage afvikles på Outrup Stadion er det med den største opbakning i årevis.

Med 2.500 solgte billetter til selve festivalen blev der allerede i slutningen af juni meldt om alt udsolgt.

Desuden er alle billetterne til førfestival på pladsen udsolgt. Godt 200 personer har indløst billet til buffeten, der består af helstegt pattegris og 20 kroners bar.

I starten af juni så festivalen sig ellers nødsaget til at aflyse for andet år i træk på grund af coronarestriktioner. Men godt en uge efter aflysningen blev der indgået en politisk aftale på Christiansborg, som lempede på restriktionerne. Det gjorde det muligt at afvikle festivalen alligevel.

Med under 14 dage til det går løs er forberedelserne blandt de frivillige godt i gang. Skulle man have lyst til at give en hånd med under selve festivalen, så hører arrangørerne gerne fra eventuel interesserede.

På programmet er Hjalmer, Poul Krebs, Double Up, The Grandfætters, Dressed for Roxette, Den Røde Tråd, Roczino og Række 2 1/2.

Foto: Morsø Festival

Forfatter

Related posts

Top