Stor opbakning til opstillingsmøde

Næsten 100 medlemmer af Venstre mødte forleden aften op til opstillingsmøde i Sjørring Idræts- og Kulturcenter. Thy. Her blev der debatteret politiet med partiets kandidater til det kommende kommunalvalg.

– Det er utrolig dejligt at opleve så stor lokalpolitisk opbakning. Vi havde planlagt et lidt anderledes opstillingsmøde denne gang, hvor vi skulle diskutere politik på en ny måde, og hvor medlemmerne fik god mulighed for at komme med deres input og idéer til en fremtidig lokalpolitik for Venstre, siger Niels Jørgen Pedersen, der er spidskandidat for Venstre til kommunalvalget d. 16. november.

Niels Jørgen Pedersen. Pressefoto

De fremmødte fik også god mulighed for at lære Venstres kandidater godt at kende igennem den politiske debat ved bordene. Venstres kandidathold består lige nu af 13 kandidater plus en reserveret plads til VU.

– Jeg er glad for, at det er lykkes at samle et så stærkt kandidathold, som vi har denne gang. Med det kandidathold tror jeg på, at vi får et rigtig godt valg. Der var høj stemning både blandt kandidater og deltagere på opstillingsmødet, så det synes jeg, tegner rigtig godt, siger Niels Jørgen Pedersen og tilføjer at listen stadig er åben, og at nye kandidater stadig er meget velkomne til at melde sig.

Der er lige nu 13 kandidater på Venstres liste og en reserveret plads til VU. Listen er stadig åben. Pressefoto

Sidst på aftenen blev der stemt om placering på Venstres opstillingsliste til kommunalvalget.

Venstres kandidathold ser således ud:

1. Niels Jørgen Pedersen, spidskandidat
2. (Reserveret til VU)
3. Kristian Tilsted, Hurup
4. Susanne Olander, Vorupør
5. Preben Dahlgaard, Bedsted
6. Ida Rytter Jensen, Snedsted
7. Kenneth Bjerregaard, Koldby
8. Henrik Gregersen, Frøstrup
9. Peter Larsen, Thisted
10. Lars Steffensen, Vestervig
11. Søren Kanne Zohnesen, Hanstholm
12. Johannes Kristensen, Tingstrup
13. Henning Jensen, Kløv
14. Paul Bendix Nielsen, Thisted

Forfatter

Related posts

Top