Udbud og efterspørgsel presser prisen på byggerier op

Siden nytår er prisen på nogle byggematerialer fordoblet. Fra flere kilder lyder det, at yderligere prisstigninger kan ske fra dag til dag, og det er særligt når det gælder stål og træ, at situationen er kritisk.

Prisstigningerne presser byggebranchen, der i forvejen har rygende travlt, hårdt. Her kæmper man nemlig stadig med at følge med danskernes lyst til at bygge nyt ovenpå coronapandemien. Og netop pandemien er årsagen til de stigende priser.

Det er et spørgsmål om udbud og efterspørgsel, fortæller Michael Jørgensen, formand for Dansk Byggeri Nordjylland, til TV2 Nord:

– Der er rigtig meget gang i byggeriet i hele verden lige nu. Ovenpå en pandemi, hvor der har været lukket ned, så passer udbud og efterspørgsel ikke sammen, siger han.

Konsekvensen af det bliver dyrere byggerier og lange leveringstider på varerne.

 

Forfatter
Top