Mors-Thy Håndbold præsenterer den nye trup

I aften spiller Mors- Thy Håndbold sin sidste træningskamp inden det for alvor går løs i Herreligaen.

Skanderborg-Aarhus Håndbold besøger Sparekassen Thy Arena i Nykøbing, og det bliver i den forbindelse til et gensyn med både Allan Toft Hansen og Morten Balling, der begge har en fortid i Mors-Thy Håndbold.

Umiddelbart efter kampen præsenteres den endelige spillertrup for sæsonen.

Mors-Thy Håndbold, der i sidste sæson vandt pokalturneringen for første gang i klubbens historie, kan glæde sig over, at opbakningen fra fansene ikke er blevet mindre, hvis man måler på antallet af solgte sæsonkort.

– Vi ligger på ca. samme niveau, som vi plejer. Der er solgt lidt flere i år, fortæller Camilla Gylden Thomsen fra klubbens administration.

Til den kommende sæson er der indtil videre blevet solgt omkring 170 sæsonkort, som giver adgang til:

– 15 kampe i HTH Ligaen grundspil
– 3 kampe i slutspil eller 2 kampe i Kvalifikationsspil
– Santander Cup t.o.m 1/4-finale
– Kvalifikation European League

Alle sæsonkortholdere har desuden forkøbsret til deres egen plads i DM-Semifinaler, DM-finaler og European League-gruppespil, hvis Mors-Thy Håndbold deltager

Kampen mod Skanderborg-Aarhus i aften fløjtes i gang kl. 18.30.

Foto: Mors-Thy Håndbold

Forfatter

Related posts

Top