Flere kunder og boliglån giver udslag i halvårsregnskab

Frøslev-Mollerup Sparekasse oplever stadig stor tilgang af nye lokale kunder, som ønsker at benytte, og støtte op om, det eneste lokale pengeinstitut på Mors.

Dette betyder selvsagt, at den samlede markedsandel er stigende i sparekassens primære geografiske område.

– Vi oplever samtidig at flere og flere af vore kunder ønsker at bakke op om sparekassen ved tegning af garantkapital. Vi glæder os meget over denne udvikling, skriver sparekassen i en pressemeddelelse, der er udsendt i forbindelse med offentliggørelsen af halvårsregnskabet, som viser et overskud på 3,4 millioner kroner før skat.

Af regnskabet fremgår det, at sparekassens udlån er stigende. Udlån ligger 398 millioner kroner, hvilket svarer til en stigning på 17 mio. kr. på halvåret, svarende til 4,4 %.

– Vi har i 1. halvår af 2021 oplevet stor aktivitet på alle forretningsområder, i særdeleshed på boligområdet, står der i pressemeddelelsen.

Regeringens hjælpepakker vil løbende blive udfaset, og sparekassen forventer derfor at udlånet til vore virksomheder vil være tilsvarende stigende

– Dog oplever de fleste virksomheder god indtjening, og der afdrages på lån hos os. lyder det fra sparekassen.

Frøslev-Mollerup Sparekasses primære indtjening viser en stigning på 14 %. Den primære indtjening 1. halvår 2021 kan opgøres til 5,1 mio. kr.

Foto: Frøslev-Mollerup Sparekasse

Forfatter

Related posts

Top