Hvem fortjener årets priser for Bevaring og Arkitektur?

Igen i år uddeler Morsø Kommune to priser, som gives til personer, der har gjort et flot stykke arbejde med at bevare en bygning eller har gået efter en stærk arkitektur.

Der er nu åbnet op for indstilling af kandidater i forhold til at vinde Arkitekturprisen og Bevaringsprisen.

Sidste års vinder af Arkitekturprisen gik til Anna Marie Madsen og Rasmus Møller, der har opført et helt særligt byggeri på Hanklit 4, som repræsenterer nytænkning i forhold til det ”at bo”.

Vindere af Bevaringsprisen 2020 Else og Jens Christian Sø Foto: Morsø Kommune.

Vinderen af Bevaringsprisen gik sidste år til Dueholmgade 7, hvor Else og Jens Christian Sø har foretaget en yderst omhyggelig renovering af ejendommen.

Hvis der et år ikke findes kvali­ficeret bud, der kan tildeles prisen, uddeles der ingen pris.

Send dine nomineringer senest fredag den 27. august 2021 kl. 08.00 til: akl@morsoe.dk.

Forudsætninger for tildeling af Arkitekturprisen:
– At byggeriet eller anlægget fremtræder som en arkitektonisk værdifuld bygning eller anlæg af høj kvalitet.
– At byggeriet eller anlægget giver et positivt bidrag til byen, kvarteret, gaden eller det omgivende landskab.
– At byggeriet eller anlægget bidrager til arkitektonisk nytænkning, eller er opført i et nutidigt eller moderne formsprog.

Forudsætninger for tildeling af Bevaringsprisen:
– At istandsættelsen er udført i harmoni med bygningens oprindelige stil.
– At istandsættelsen er udført efter traditionelle håndværksmetoder.
– At der er tale om en smuk renovering af en ældre bygning, med udgangspunkt i bygnin­gens oprindelige arkitektur.
– At istandsættelsen giver et positivt bidrag til byen, kvarteret eller det omgivende landskab.
– At arbejdet er færdiggjort

Forfatter

Related posts

Top