Flere indbrud i sommerferien end tidligere

På trods af samfundets genåbning er antallet af indbrud i sommerferien rekordlavt på landsplan. Det viser nye tal fra Rigspolitiet.

Politiet og Det Kriminalpræventive Råd peger på, at den særlige situation omkring covid-19 stadig spiller ind, idet flere sandsynligvis har valgt at blive hjemme. Men også politiets skærpede fokus på indbrud og et tæt samarbejde med borgerne om Nabohjælp gør en forskel.

Antallet af indbrud i sommerferien (uge 27-32) er i år faldet med 8% i forhold til samme periode sidste år. Sammenligner man med 2015, ser man et fald på hele 72% fra 2015 til i år.

I Midt- og Vestjyllands Politikreds, der jo bl.a. dækker både Morsø, Thisted, Struer, Skive og Lemvig Kommuner, er antallet af indbrud i sommerferien dog steget.

I 2020 blev der anmeldt 156 indbrud, mens der i år er anmeldt 256. Siden 2015, hvor der blev anmeldt er 425 indbrud er antallet dog faldet med næsten 50%.

Foto: Det Kriminalpræventive Råd

Forfatter

Related posts

Top