Nyt studie: 7.000 skridt om dagen er nok

10.000 skridt. Det er efterhånden blev en populær sundhedsmilepæl, hvis man skal forsøge at få nok bevægelse ind i hverdagen.

Ny forskning peger imidlertid på, at 7000 skridt om dagen er nok. Det skriver Videnskab.dk, som refererer et studie omtalt i magasinet Science Alert.

I det nye studie har forskerne fundet frem til, at de personer, som tog mindst 7000 skridt om dagen, i gennemsnit havde 50-70 procent lavere risiko for at dø tidligt – sammenlignet med dem, der gik færre end 7000 skridt om dagen.

Studiet blev gennemført over cirka 13 år – fra 2005 til 2018. I alt 2000 personer deltog i undersøgelsen Deltagerne, som bestod af både mænd og kvinder, havde en gennemsnitsalder på 45.

Med forsøget kunne forskerne se, at risikoen for at dø tidligt blev mindre, jo flere skridt deltagerne tog om dagen. Men det var altså kun indtil et vist punkt. Alle ekstra skridt over 7000 havde således ingen effekt.

Resultatet af undersøgelsen er korrigeret for parametre som alder, køn, etnicitet, uddannelse, rygning og alkoholforbrug.

Forskerne understreger dog, ifølge Videnskab.dk, at 7000 ikke er et magisk tal, og at der formentlig vil komme nye studier med nye mål inden for de kommende år.

/ritzau/

Forfatter
Tags ,

Related posts

Top