Morsø Kommune føler sig snydt for 26 millioner kroner

Selvom lokalpolitikerne på Mors i går fremlagde et bredt indgået budgetforlig for næste år, så har det ikke været nemt at få enderne til at mødes.

Budgettet har særligt været udfordret af, at man kun har fået 16 millioner i særtilskud samt mulighed for lån af 13 millioner kr. fra staten. Og nu rækker borgmester Hans Ejner Bertelsen ud efter de enkelte lokalpolitikeres bagland på Christiansborg.

– Der er en skævhed i det her, og jeg tror, det er vigtigt, at vi får fortalt vores respektive baglande på Christiansborg, at nogle masker i det redningsnet, man spændte ud, er blevet for store, fortæller han til Nordjyske.

Morsø Kommune får næste år 16 millioner kroner i særtilskud, men hvis udfordringerne med økonomisk opdrift og demografisk udvikling hen imod flere ældre og plejekrævende borgere, som Indenrigs- og Boligministeriet er nået frem til i sit udspil, skal løses, burde Morsø Kommune have haft mere end dobbelt så meget, nemlig 42 millioner kroner, skriver Nordjyske.

LÆS OGSÅ:

Bredt budgetforlig indgået på Mors

Foto: Morsø Kommune

Forfatter

Related posts

Top