Mors-Thy besejrede oprykkerne fra Skive

3. kamp blev lykkens kamp for Mors-Thy Håndbold.

Lørdag eftermiddag sikrede Mors-Thy sig sin første ligasejr i denne sæson, da oprykkerne fra Skive fH blev besejret i Nykøbing.

Førte halvleg var en jævnbyrdig affære, som skibonitterne vandt 14-13. I starten af anden halvleg skiftedes de to hold til at føre, men så begyndte hjemmeholdet at rykke fra.

Frem mod slutningen af kampen bragte Mors-Thy sig foran med 5 mål ved stillingen 30-25. Skive fH havde dog ikke i sinde at lægge sig ned, og med tre scoringer i træk stod der pludselig 30-28 med godt to minutter igen. Der blev kun scoret yderligere et mål i kampen, som Mors-Thy Håndbold vandt 31-28.

Med sejren rykker Mors-Thy op på 9. pladsen. Det skal dog siges, at de tætteste rivaler har spillet en kamp færre.

Mors-Thy Håndbold spiller sin næste kamp fredag den 17. september på udebane mod Ribe-Esbjerg. Fire dage senere spilles den første af to kampe mod GOG på udebane i European League.

Arkivfoto: Mors-Thy Håndbold

Forfatter

Related posts

Top