Trods aflysninger: – Morsingboerne er fantastiske til at bakke op

I sidste uge var der Mandeuge på Mors, men flere af arrangementerne blev aflyst på grund af for få tilmeldinger.

– Årsagen til aflysningerne er svære at spå om. Måske er der for mange events, så det drukner i hinanden, nu hvor alt er lukket op igen, lyder det fra handelschef Lisbeth Thrysøe fra Mors Handel, der stod bag de mange arrangementer.

Mandeugen skulle egentlig have været afholdt i starten af juni op til Fars Dag, men blev udskudt på grund af de daværende coronarestriktioner.

– Så om tidspunktet er forkert, kan også være en årsag. Men det skal prøves et par gange, før vi kan afgøre om det skal fortsætte, siger handelschefen, der samtidig tilføjer, at morsingboerne generelt er fantastiske til at bakke op.

I uge 40 er der Ladies Week med bl.a Gin-yoga, flødebollekursus og modeshow.

Forfatter

Related posts

Top