Læserbrev af Karin Villadsen (S), KV21-kandidat på Mors
I forbindelse med høringsfasen for Kommuneplan 2021-2033 har der været meget fokus på den fremtidige brug af Ørodde, Nykøbings grønne, rekreative område. Skal det fortsat være et fælles område til gavn for de mange – eller skal det bebygges og inddrages kun til glæde for de få?
Ca. halvdelen af Morsøs befolkning bor i Nykøbing, og for mange af dem har det væsentlig betydning, hvorvidt der fortsat skal være fri adgang til et bynært, grønt åndehul til stor glæde og fornøjelse for alle generationer og på alle tider af året.
Til gengæld har der stort set ikke været debat om ret mange andre dele af Kommuneplanen – til trods for, at den indeholder retningslinjer for næsten al fremtidig udvikling på Mors, og det kan undre.
Kommuneplanen er således ret omfangsrig, og det er tidskrævende at forsøge at sætte sig
ind i, hvad den egentlig indeholder og indebærer. For den anden halvdel af Morsøs befolkning som bor på landet eller i de mindre byer på landet, så er der rigtig mange dele i Kommuneplanen som kan få stor betydning for deres fremtidige liv og virke på Mors. Her gælder det fx. om at finde frem til den gode balance mellem benyttelse og beskyttelse af naturen og landskaberne sammenholdt med en for øens økonomi fortsat vigtig landbrugsdrift og turismeudvikling.
Som det fremgår af Kommuneplanen, så er der modsat-rettede interesser på spil. Hvis man
undersøger punktet “Grønt Danmarkskort”, så fremgår der bl.a. en masse intentioner og
retningslinjer omkring naturbeskyttelses-områder, lavbundsarealer, vådområder og planer om nye skove. Her kan det fx. nævnes, at det er regeringens mål, at landets skovareal skal dække 20-25% af Danmarks areal inden udgangen af det 21 århundrede. Ifølge den seneste nationale skovstatistik udgør skovarealet pt 14,7 %. Morsø Kommune har ifølge Danmarks Statistik en af landets laveste skovprocenter med 3,5%.
Skove har udover positiv effekt på klimaet, rent drikkevand og biodiversitet også positiv effekt på turisme, friluftsliv, motion og sundhed samt i forhold til arbejdspladser og bosætning. Men hvor skal fe nye skove rejses – det har der ikke været ret meget debat omkring? Hvilke hensyn skal der tages – i forhold til øvrig natur- og kulturlandskaber og i forhold til eksisterende landbrugsdrift?
Hvis man undersøger punktet “Erhvervsliv” og herunder punktet landbrug, så fremgår det af det viste kort og de formulerede retningslinjer, at stort set hele Mors er “særligt værdifuldt
landbrugsområde”, og at dyrkningsjorden er en begrænset ressource, som skal beskyttes og derfor skal en permanent anvendelse til andet en jordbrug begrænses mest muligt?
Hvordan klarer vi det, når vi også skal tage hensyn til alle intentionerne i “Grønt Danmarkskort”?
Det får vi brug for at drøfte i de kommende år, så vi kan finde den bedst mulige balance mellem beskyttelse og benyttelse af Morsøs natur, landskaber og øvrige ressourcer. Det er i den forbindelse vigtigt, at man sørger for at inddrage befolkningen, landbruget og øvrige berørte parter i processen, så det ikke blot bliver beslutninger, der bliver “trukket ned over” folk af embedsmænd og politikere, men i så høj grad som muligt en beslutningsproces, hvor de involverede personer og områder føler sig lyttet til og inddraget og dermed får et medejerskab til udviklingen i deres nærområde.
