Morgenbrandert: Thybo taget med promille på 2,7

Da en 56-årig mand fra Thy forrige søndag morgen ved 7-tiden kørte i grøften på Kystvejen vest for Bedsted, blev han på stedet anholdt og sigtet for spirituskørsel.

I den forbindelse blev der udtaget en blodprøve, og nu er svaret kommet. Det viser sig, at thyboen havde en svimlende høj promille på 2,7.

Derfor har politiet i weekenden været forbi hans bopæl i Klitmøller for at konfiskere hans bil, fordi promillen var over 2,0.

Ved en promille på 2,0 ses udtalte forgiftningssymptomer og manglende selvkontrol – og med en promille, der nærmer sig 3,0 var der samtidig risiko for, at manden ville besvime, hvilket jo på ingen måde er foreneligt med at køre bil.

Foto: Niclas Jessen

Forfatter

Related posts

Top