I dag og i morgen mødes 80 kulturaktører, kunstnere, brancheorganisationer og iværksættere på Mors til tredje del af årets Kulturmødet på Sallingsund Færgekro.
Kulturlivets fremtid er på dagsordenen, hvor aktører fra kulturlivet mødes til en samtale om, hvor kunst- og kulturlivet skal hen de næste 5 år.
Programmet er inddelt i tre temaer, der taler ind i aktuelle samfundsdiskussioner og fungerer som omdrejningspunkt for inspirerende debat og samtale.
Blandt deltagerne finder man repræsentanter fra kulturens brancheorganisationer, offentlige og private kulturinstitutioner og aktører, erhvervslivet samt udøvende kunstnere.
– Når 80 kulturaktører fra forskellige positioner i branchen mødes og diskuterer kulturen her og nu, forventer jeg, at der bliver bragt væsentlige pointer frem, som kan kaste lys over kunstens og kulturens store samfundspotentiale og spændende perspektiver på, hvordan vi bedst forløser det, siger Trine Bang, direktør for Kulturmødet Mors.
Foto: Per Bille