Læserbrev af
Brian Nielsen. KV21-kandidat for Nye Borgerlige i Thisted Kommune
Man undrer sig over at der skal spares på kernevelfærd i Thisted Kommune.
Det er både indenfor Ældreområdet samt skole- og ungeområdet – samtidig mangler der masser af penge til handicapområdet, hvor der er mange unge og ældre handicappede som er tvunget til at bo hjemme hos deres forældre, fordi man har syltet dette område igennem mange år.
Handicapområdet ligger helt glemt hen og nu bliver der et kæmpe efterslæb som den nye kommunalbestyrelse skal tage sig af efter valget.
Ved kommunalbestyrelsens møde tirsdag den 21. september 2021, kom der et forslag op til første behandling omkring Borgerskolen, hvor vidt grunden skal sælges og huset rykkes ned. Det er så vidt ok at man vælger at sælge grunden til nogen der vil bygge der. Det er helt okay, men det at man ikke har gennemtænkt af de forskellige foreninger som har til huse i netop den gamle Borgerskole. Der er jo både bokseklub, ungdomsklub og flere andre foreninger.
Det lokale jobcenter, hvor man i samme ombæring vil bruge 72,5 millioner kroner på at bygge et nyt jobcenter, det er helt vanvittigt.
Hvis man ikke selv kan se det når der skal spares på alle de andre områder, så giver det simpelthen ingen mening. Så husk det når du skal sætte dit kryds den 16. november til kommunalvalg i Thisted Kommune. Vi i Nye Borgerlige mener at jobcentrene skal lukkes, og i det mindste skal man ikke bruge 72,5 millioner kroner på at bygge et nyt.
De burde kunne bruge en af de eksisterende bygninger som er der allerede i dag. Det er også at man lige har solgt en bygning i Snedsted som rent faktisk kunne have været brugt til et jobcenter.
Vi i Nye Borgerlige mener, at man kunne have delt jobcentret op på tre lokaliteter, blandt andet et i Hanstholm, Hurup og i Thisted. Der kunne også have lagt et i Snedsted by, i det hus som ældreplejen var i før, men den valgte man at sælge for en slik.
Det giver simpelthen ingen mening og den slags frås skal vi til livs. Så derfor stem nye borgerlige den 16. november.