Der var lagt op til en vejrmæssig rusketur i Nordvestjylland i går, hvor det kraftigste blæsevejr i halvandet år skulle passere landet.
Og det blev da også til både flyvende trampoliner, høje bølger og væltede træer rundt omkring. Det kraftigste officielle vindstød blev lokalt målt i Hanstholm til 28,3 meter i sekundet, hvilket er lige på grænsen til stærk storm.
Ved 22-tiden torsdag aften havde politiet modtaget omkring 20 henvendelser, som relaterede sig til blæsevejret.
– Det er kun småting uden personskader, fortæller Simon Skelkjær, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, til TV Midtvest.
Selvom politiet har haft flere opkald på grund af vejret, så mener vagtchefen, at midt- og vestjyderne kun har ringet 1-1-4, når det har været nødvendigt.
LÆS OGSÅ:
Foto: Presse-fotos.dk