Fører af mindre sort personbil efterlyses

Politiet efterlyser føreren af en mindre sort personbil efter et trafikuheld i Thisted mandag aften.

Klokken 20.30 kom en 19-årig kvinde cyklende ad Ringvejen i østlig retning, da føreren af den sorte personbil kørte ud for ubetinget vigepligt fra Højtoftevej. Det resulterede i, at den kvindelige cyklist kørte ind i siden på bilen.

Det fik dog ikke føreren til standse. I stedet valgte vedkommende køre fra stedet uden at give sig til kende.

Lokalpolitiet i Thisted er overbevist om, at føreren ikke kan have undgået at opdage påkørslen og opfordrer vedkommende til at henvende sig på telefon 114.

Politikommissær Jørgen Jensen beskriver størrelsen på bilen svarende til en Toyota Aygo.

Kvinden på cyklen slap med småskrammer.

Foto: Kim Matthäi Leland

Forfatter

Related posts

Top