Halloween skudt i gang i Nykøbing

Noget af det, som blev fremhævet som positivt, da Mors Handel tidligere på ugen afholdt borgermøde om fremtidens muligheder, var, at aktiviteterne i gågaden følger årstiderne.

Kalenderen siger nu efterår, og man kan ikke sige efterår uden også at sige Halloween. Og netop Halloween-temaet præger og pryder lige nu bymidten i Nykøbing.

Græskarlygterne er blevet købt med støtte fra XL-Byg Tømmergaarden i Nykøbing. Foto: Mors Handel

Tyvstarten til den amerikanske tradition, som de seneste år har fundet større og større indpas i Danmark, er nemlig gået.

De fleste torve i Nykøbing er færdigpyntet.

Galleri Fotos: Mors Handel

– Der mangler lidt strøm hist og her. Det bliver lavet færdigt mandag eller tirsdag, lyder det fra handelschef Lisbeth Thrysøe.

Tilblivelsen af udsmykningen er sket i tæt samarbejde med eleverne fra FGU Nordvest på Mors.

Selve de traditionelle Halloween-events bliver i år udvidet til at blive afviklet over en hel uge frem for blot nogle dage.

– F.eks. holder vi søndagsåbent d. 17/10 og Danmarks Skaldyrshovedstad har denne dag teltet fra kl. 10-14 med Skalloween. Et kanon program med skaldyr, rørebassin, shows og aktiviteter, fortæller Lisbeth Thrysøe, der også fremhæver det årlige højdepunkt med den traditionsrige parade gennem midtbyen

LÆS OGSÅ:

– Det bliver fedt at få skabt opmærksomhed omkring gågaden

 

 

Forfatter

Related posts

Top