Smalt boligudbud bider sig fast

Der er fortsat få varer på hylderne, hvis man leder efter en bolig at købe. Det viser tal fra Boligsiden.

Under coronaepidemien voksede antallet af interesserede købere usædvanligt meget. Det førte til flere handler, højere priser og færre boliger til salg.

I takt med at samfundet er åbnet igen, er boligmarkedets buldrende udviklinger bremset. Men tallene fra Boligsiden viser, at antallet af boliger til salg langtfra er tilbage til tiden før corona eller bare for et år siden.

Eksempelvis er der omkring 13 procent færre villaer og rækkehuse til salg end for et år siden.

På Mors er antallet af huse udbudt til salg faldet med 14% sammenlignet med for et år siden. I Thy svarer faldet til 7%.

/ritzau/

Foto: Boligsiden

Forfatter

Related posts

Top