Næsten tre millioner kroner til lokale projekter

Ildsjæle og iværksætter i Thy og på Mors kan se frem til økonomisk støtte.

På LAG Thy-Mors seneste bestyrelsesmøde indstillede bestyrelsen LAG-projekter for 1,4 millioner kroner og for godt 1,5 millioner kroner fra den nye Nationale FLAG-pulje.

– De indkommende ansøgninger repræsenter alle meget fine projekter. Nogle af projekterne ramte blot mere centralt ned i LAG Thy-Mors lokale strategi, fortæller forkvinde Annette Qvistgaard.

Følgende LAG projekter blev indstillet til økonomisk støtte:

Hawraft, Hawkraft ApS, Vestervig
Etablering af en virksomhed med kultur- og fritidsliv som forretningsgrundlag. Med værelses- og kursusfaciliteter der skal bidrage til den økonomiske etablering af en musik- og kulturscene. Der indstilles midler til etablering af de første 10 værelser og caféområde, herunder indkøb af inventar og materialer til renovering.

Indstilling kr. 200.000.-

Etablering af ny salgskanal, Ib Kirk – Katrinelund
Med etablering af en ny digital salgskanal, skal mulighederne for øget salg, specielt til udlandet, rekruttering af kompetent personale og fjernundervisning gøres optimale. Der indstilles midler til udskiftning af barrierer, opsætning af lyspaneler og sprinkleranlæg samt indkøb af specialkameraudstyr.

Indstilling kr. 119.000.-

Opdatering af 15 meter skydebaner, Karby Skyttekreds
Skyttefaciliteterne i Karby Skyttekreds skal opdateres til fremtiden. Der er tale om en total renovering til moderne og fremtidssikrede faciliteter. Der indstilles midler til renovering og inventar.

Indstilling kr. 200.000.-

Friluftsstøttepunkt i Østre Anlæg, Morsø Kommune
Etablering af en ny og længe ønsket naturbase til Østre Anlæg i Nykøbing. Basen skal skabe rammerne for mange forskellige brugergrupper, lige fra private, foreninger og offentlige institutioner.

Indstilling kr. 100.000.-

Den sejlende kulturarv, Vorupør Havbåde
Restaurering af bevaringsværdig klinkbygget kystbåd fra lokalt bådebyggeri. Båden skal medvirke til at opretholde grundlaget for ophaler-spillet i Vorupør som en væsentlig turistattraktion. Der indstilles midler til restaurering.

Indstilling kr. 284.104.-

Oval islænderbane med internationale mål, Nordthy Ridecenter
Etablering af Oval Islænderbane i yderkredsen af deres springbane. En ny facilitet til en gruppe af sportsudøvere, som i dag ikke har mulighed for optimalt at kunne dyrke deres sport/passion. Der indstilles midler til anlæg af banen og et hegn.

Indstilling kr. 192.406.-

Thy Cablepark Cold Hawaii Inland, Thisted
Cableparken skal udvikles, så den er bedre rustet til fremtiden, Det starter med en udvidelse af parkens vand-faciliteter. Der indstilles midler til indkøb af obsticals

Indstilling kr. 155.000.-

Elektronisk markeringsanlæg, Støtteforeningen for Thisted Skyttekreds
Opgradering af det nuværende markeringsanlæg til et nyt og moderne anlæg med flere og bedre tekniske muligheder. Der indstilles midler til indkøb af anlægget.

Indstilling kr. 150.000.-

Følgende Nationale FLAG projekter blev indstillet:

Smart Farm-rør i Kås Bredning, Østerbyens Muslinger, Øster Assels
Der skal udsættes Smart Farm-rør til dyrkning af blåmuslingeyngel til senere genudlægning på kulturbanker. Der indstilles midler til indkøb af 30 Smart Farm-rør

Indstilling kr. 230.000.-

Mota Surfboards Workshop Udvidelse, Thisted
Opstart af en produktion af håndlavede surfboards der er skræddersyet til den enkelte surfer. Der indstilles midler til etablering af et produktionsværksted.

Indstilling kr. 225.000.-

Ny Servicebygning Sillerslev Havn, Morsø Kommune
Der skal opføres en ny servicebygning på Sillerslev Havn. Bygningen skal kunne facilitere en café (den bestående café skal flytte ind i den nye bygning), omklædningsrum til vinterbaderne og mulighed for at etablere en sauna. Der indstilles midler til anlægsarbejdet.

Indstilling kr. 441.000.-

Køler og fryseanlæg, Forening Stenbjerg Fiskeriforening
Stenbjerg Landdingsplads skal moderniseres, så den gamle fiskerkulter kan bibeholdes. Derfor skal der etableres et mere tidssvarende køle/fryserum, hvor der kan opbevares is til nedkøling af de friskfangede fisk fra de små både og fritidsfiskerne. Der indstilles midler til køb af køle- og fryse-maskine.

Indstilling kr. 61.435.-

Bistro ved Vorupør Badehotel, Vorupør Badehotel
Vorupør Badehotel skal udvides med en fransk inspireret bistro, der sammen med badehotellet og VØ Surfshop skal danne rammerne for et samlingssted med plads til både turister og lokale.

Der indstilles midler til køb af byggematerialer og snedkerfremstillet bar.

Indstilling kr. 618.918.-

Forfatter

Related posts

Top