Socialdemokratiet er et stort parti, som kan og skal favne bredt – og som forholder sig til og har holdninger indenfor mange områder – og ikke kun har én mærkesag.
Mange aktive medlemmer har haft berøring med fagforeningsarbejde i deres arbejdsliv. Nogle som ufaglærte arbejdsmænd, andre som faguddannede inden for et håndværk eller specifikt erhvervsområde.
En stor del af os socialdemokrater har også uddannelse og arbejde inden for de offentlige erhverv blandt andet indenfor børne; undervisnings; ældre; sundheds og omsorgsområdet, og en del har arbejde i serviceerhverv fx. indenfor kommunen eller lignende.
Så vi er mange forskellige erhvervrepræsenteret, der dog alle har det til fælles, at vi kæmper for gode, lige muligheder både for os selv, men i høj grad også for dem omkring os, som af forskellige årsager ikke kan selv.
Tidligere har det måske især været en kamp indenfor det fysiske arbejdsmiljø med kamp for at minimere fysisk nedslidning og sikkerhed mod arbejdsskader, ligesom kortere arbejdsuge, bedre løn og arbejdsforhold, herunder ferie og barselsmuligheder har været vigtige emner.
Og den kamp er på mange måder lykkedes – måske har vi endda næsten sejret os selv halvt ihjel – for vi har fået en kortere arbejdsuge – men vi skal samtidig være mere effektive, når vi er der – være 100% på – og vi skal præstere, gøre karriere, være bedre, mere konkurrencedygtige osv – så det har efterladt et arbejdsmarked, hvor der er mange, der føler sig psykisk belastede, og hvor man skal kunne klare presset – ellers er det ens egen “skyld”/ansvar.
Tidligere var det en fælles indsats mod en arbejdsgiver/arbejdsforhold/samfundsforhold, der tog presset af den enkeltes skuldre – nu er det i højere grad den enkeltes egen “præstation”, der bliver målt – og indimellem fundet for let – med måske deraf følgende sygemelding som resultat.
Så på mange måder er det efterhånden blevet en vigtig indsats for det psykiske arbejdsmiljø, der skal kæmpes for. Så der også er plads til, at man ikke altid kan (holde til) at køre med 120 km/t på arbejdsmarkedet – men at der skal være plads til, at vi alle kan bidrage med det, vi kan – i stedet for at blive skubbet ud pga. det man ikke kan (længere).
Den spændvidde vil vi i Socialdemokratiet fortsat arbejde for at rumme og favne i vores fælles indsats for at drage omsorg både for dem, som kan – og for dem, som af forskellige årsager ikke kan selv.
I Socialdemokratiet arbejder vi for at finde den gode balance mellem det, der er den enkeltes ret og pligt – og det som er alles ret og pligt – og som gør vores fællesskab stærkt og trygt – at vi ved, at nogen hjælper os, når vi har brug for det – og derfor skal vi selv gøre en indsats for at hjælpe dem vi kan, når vi er i stand til det.
Vi skal aldrig være bange for at række hånden ud for at hjælpe andre. Vi ved ikke, om det en dag bliver os selv, der har brug for den hjælpende hånd. Velfærd kræver fællesskab, omsorg og ordentlighed.
