Thisted Kommune tager femtepladsen i en stor undersøgelse, hvor de danske kommuner bliver rangeret i forhold til, hvor idrætten har de bedste rammer og vilkår.
Undersøgelsen er lavet af Danmarks Idrætsforbund (DIF).
Kommunerne er blevet vurderet på 21 forskellige parametre inden for fire hovedområder – Frivillighed, faciliteter, økonomi og rammevilkår samt idrætspolitik.
Morsø Kommune ender på en 61. plads – men ligger dog nummer fire på landsplan, når det kommer til frivillige. I dén kategori ligger Thisted Kommune nummer tre.
Hele undersøgelsen kan findes HER, hvor du kan man se, hvordan de enkelte kommuner ligger placeret – både samlet og inden for de fire hovedområder, og se undersøgelserne fra 2017 og 2013.
Top fem i undersøgelsen:
1. Skive Kommune
2. Roskilde Kommune
3. Vallensbæk Kommune
4. Nordfyns Kommune
5. Thisted Kommune
Foto: DIF