Hver anden får afslag på julehjælp

At julen kan være en økonomisk hård nød at knække vidner antallet af ansøgninger om julehjælp om.

I perioden 2016-2020 har Morsø Kommune i gennemsnit fået hvad der svarer til godt 120 ansøgninger om året. Kun hver anden har modtaget støtte, viser tal fra Morsø Kommune.

Tallene siger ikke noget om, hvorfor der i halvdelen af ansøgningerne bliver givet afslag – for det kan der være rigtig mange grunde til. For at kunne modtage støtte fra julelegatet er der nemlig en række krav om bl.a. indkomst der skal opfyldes.

Kilde: Morsø Kommune

Foruden julelegatet kan der også søges om hjælp fra organisationen Skjult Nød.

– Det har rigtig stor gavn hos de morsingboer, hvor det er svært at holde jul. Vi ved jo, at julen er højtidernes fest – men for nogle er det en rigtig svær tid, måske endda den sværeste tid, fordi man har svært ved at se hvordan man skal få tingene til at hænge sammen, lyder det fra socialudvalgsformand i Morsø Kommune Henning Sørensen (V).

Der kan søges om økonomisk støtte fra årets Julelegat frem til den 26. november. Ansøgningsskema kan findes HER.

Forfatter

Related posts

Top