En gårdejer fra Thy fortryder nok, at han ikke tog turen forbi genbrugsstationen i stedet for at finde lighteren frem.
Ved halv 8-tiden torsdag morgen fik Nordjyllands Beredskab en anmeldelse om en mulig ulovlig afbrænding på den 42-årige gårdejers ejendom, der ligger på Hjardemålvej i Bjerre sydøst for Hanstholm.
– Der er en, som afbrænder noget plastikaffald, fortæller politikommissær ved lokalpolitiet i Thisted Jørgen Jensen.
Det er ikke tilladt.
Derfor er den 42-årige thybo blevet sigtet for overtrædelse af Miljøbeskyttelsesloven.
Foto: Rigspolitiet