Naturstyrelsen bedriver politik midt i en valgkamp

Læserbrev af Jens Kr. Yde (C), Borgmesterkandidat i Thisted Kommune

Thisted Kommune har klart sagt nej tak til, at Hanstholm Vildtreservat, Tved og Vilsbøl Klitplantager – eller dele heraf – skal udpeges til en ny Naturnationalpark Hanstholm. 25 ud af kommunalbestyrelsens 27 medlemmer gik på mødet sidst i august imod forsalget – kun Alternativet og Enhedslisten stemte for.

Vi har allerede Nationalpark Thy, som nyder en betydelig lokal opbakning, og i dag fremstår som noget af det ypperste, der findes af sin art i landet. Vi er stolte af Nationalpark Thy.

Men nu driver Naturstyrelsen så – på vegne af Miljøministeren – spørgsmålet om at omdanne en række naturområdet i landet til såkaldte Naturnationalparker. Disse områder skal indhegnes og man vil så udsætte en række græssende dyr. Det lyder alt sammen meget tilforladeligt.

Konservative mener klart, at Nationalpark Thy allerede i dag rummer store områder, der er afskærmet fra publikum, og hvor naturen kan udvikle sig på naturens præmisser.

Miljøministeren blæser dermed på, hvad et betydeligt politisk flertal i kommunalbestyrelsen og dermed et flertal blandt Thyboerne, mener i den her sag.

I stedet gennemfører Naturstyrelsen en lang række offentlige møder omkring bl.a. Naturnationalpark Hanstholm lige midt i valgkampen. Det er simpelthen ikke i orden, at en styrelse på den måde – bevidst eller ej – involveres i en lokal valgkamp. Og slet ikke, når et lokalt valgt styre har afvist ideen om en Naturnationalpark Hanstholm med et betydeligt flertal – herunder Miljøministerens eget parti med Borgmester Ulla Vestergaard (A) i spidsen.

Det er simpelthen ikke i orden !

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forfatter

Related posts

Top