Læserbrev af Henrik Kristensen (V), KV21-kandidat på Mors
Guld og grønne Skove , blæse og ha’ mel i munden , osv . Alle kender ordsprogene , og de fleste af os bruger dem enddog i flæng . Jeg vil gerne dykke ned i dem , men først lidt om hvorfor.
Jeg har i mange år arbejdet på lager hos en maskinhandler på Mors.. Der har jeg været så heldig at få mange gode kollegaer , og heldigvis det samme antal venner . En af de ældste sagde engang til mig : Man skal altid passe på når Henrik siger noget , der er næsten altid noget fikumdik i det . Ved godt hvad han mente , men fik mig til at spekulere på om det er sådan folk ser mig .
Jeg ynder at være ærlig , og det skal IKKE ændre sig bare fordi jeg stiller op til kommunalvalget (Venstres nr 12).
Derfor vil jeg gerne fortælle hvad jeg står for , og mener – uden fikumdik . Hvis man skal ha’ grønne skove , kræver det guld . Og det guld skal sommetider findes på steder hvor det på nogen gør lidt ondt.
Personligt kan jeg ikke se den store forbrydelse i at sælge den gamle pavilliongrund og campingplads som byggegrunde . Porsvej , Granskovsvej og Havevej er jo allerede bebygget – og de grundejere gør jo alt for at gøre området – og deres bolig attraktiv . Jeg synes det giver go’ mening at flytte campingpladsen over på en større grund og udstykke det gamle areal til byggegrunde.
Det er til gavn for HELE Mors , og på den måde kan vi få noget guld som vi kan forvandle til grønne skove . Fakta er jo at hvis samme stykke jord lå på syd-eller Nordmors var det jo (heldigvis) bebygget . I det hele taget gør debatten omkring vores allesammens klimakrise mig en smule trist.
Situationen er selvfølgelig det værste , men at se den hekseafbrænding der er møntet på landbruget gør da ikke situationen bedre . For at gøre det lidt lokalt vil jeg nævne at først fik landmændene skylden for at Fjordbank Mors krakkede , også selvom den daværende bankdirektør var den næsthøjest lønnede bankdirektør i DK (Taget fra Børsen) – Og landmændene i den grad blev vildledt . Nu er det så klimakrisen de får skylden for , også selvom vi lever i en verden hvor det jo åbentlyst er antallet af mennesker der er skyld i krisen – og ABSOLUT ikke antallet af landmænd – jeg har endnu aldrig mødt en landmand der ikke gik op i miljøet og dyrevelfærd.
Derfor er en stemme på mig en stemme på landbruget og hele øen Mors . En stemme på foreningslivet og det at vi på Mors skal forene os – by som land .
For grønne skove kræver guld , og man kan ikke blæse og ha’ mel i munden !
