Endelig kører kommunens hjemmeside igen

I næsten en uge har Morsø Kommunes hjemmeside mere eller mindre været lukket land på grund af et nedbrud.

Både kommunes egne IT-folk og eksterne samarbejdspartnere havde dog mere end almindelig svært ved at finde årsagen til nedbruddet.

Kommunikationskonsulent i Morsø Kommune Brian Møller Nielsen afviste tirsdag overfor LimfjordUpdate.dk, at der skulle være tale om et hacker- eller virsuangreb.

– Det er der i hvert fald ikke noget der tyder på, og vi har haft folk til at kigge grundigt på det i systemet, forsikrede han.

Og han fik ret.

Sent tirsdag eftermiddag blev fejlen nemlig først fundet og senere udbedret. Fejlen skulle findes i en såkaldt chatbot på serveren.

– Efter næsten en uge med nedbrud håber vi, at hjemmesiden nu kan køre stabilt igen, lyder det fra Brian Møller Nielsen.

Forfatter

Related posts

Top