Fremtidens folkeskole

Læserbrev af Mads Ingeman Vester, KV21-kandidat for Liberal Alliance i Thisted Kommune 

Skolestrukturen kommer til debat her i valgkampen.

Jeg mener, at kommunen skal gøre, hvad den kan for forsat, at kunne drive folkeskolerne rundt omkring i vores kommune.

Thisted Kommune har modtaget en analyse på skoleområdet.

Fakta er, at Thisted Kommune frem mod 2030 kommer til, at mangle 775 skolesøgende børn.

Det sætter folkeskolen under pres – både økonomisk men også fagligt.

Konklusionen er klar – skolelukning af 1-3 skoler.

Hvis Thisted Kommune skal undgå skolelukninger, kræver det, at vi tør tænke nye løsninger. Liberal Alliance har allerede igangsat arbejdet med et §17, stk. 4-udvalg omkring “fremtidens folkeskole”

Hvis vi forsætter ned af den samme vej, som hidtil vil det medføre skolelukninger.

Hvis ikke så vil det blive på bekostning af den faglige kvalitet, færre midler til børnene eller andre velfærdsområder og dermed vil vi mindske kvaliteten af vores kernevelfærd.

Liberal Alliance mener, vi skal lade pengene følge barnet og lade alle pengene starte ude på insitutionerne, og arbejde sig ‘op’ i systemet i modsætning til i dag og dermed give råderet, ledelsesret og faglig frihed tilbage til folkeskolerne.

Desuden bør vi have en helt klar og tydelig politik, hvis kommunen ikke evner, at drive en folkeskole, så de lokale ildsjæle kan gribe initiativet og starte en friskole.

Vi har heldigvis set i vores kommune, at en skolelukning ikke nødvendigvis har været en afvikling af lokalsamfundet, men en udvikling når de lokale har grebet initiativet og skabt en udvikling. Men lad os nu give friheden og pengene direkte ud til skolerne!

Forfatter
Top