Åbent Landbrug i weekenden: – Kom og klap en ko

Klap en ko, hils på en landmand og se, hvor maden kommer fra.

Sådan lyder opfordringen fra mere end 80 landmænd og fødevarevirksomheder landet over – heraf flere lokale – der på søndag tager imod nysgerrige gæster, der gerne vil vide, hvordan man producerer fødevarer i verdensklasse med omtanke for natur og klima.

Åbent Landbrug er gratis og der er noget for både børnefamilier, teenagere og pensionister.

For at værne om din og andres sikkerhed og sundhed, skal du i år forhåndsbooke dit besøg til Åbent Landbrug.

www.aabentlandbrug.dk kan du både finde information om de gårde, du kan besøge samt booke besøget.

Lokale gårde
Ny Majgaard, Langtoften 23 7950 Erslev, er en af de gårde, der slår staldportene op.

– Vi er 4. generations landmænd, og vores primære produktion er mælkeproduktion. Vi har 190 køer og 190 kalve. Vi dyrker også majs, græs og korn på 170 hektar, skriver folkene på Ny Majgaard om sig selv på oversigten over gårde, som kan besøges på søndag.

Også Ny Skelsgaard, Hanstholmvej 67 7700 Thisted, tager imod gæster.

– Vi er 1. generations landmænd, og vores primære produktion er mælkeproduktion. Vi har 275 køer og 260 kalve. Vi dyrker også majs, græs og korn på 320 hektar.

Arkivfoto: Landbrug & Fødevarer

Forfatter

Related posts

Top