Årets Bedste Julebryg kommer fra Thisted Bryghus

Danske Ølentusiaster har kåret julebryggen Skt. Gertrud fra Thisted Bryghus til Danmarks bedste.

Ud af 24 juleøl vandt den lokale øl dommerpanelets gunst i en blindsmagning.

– Det er første gang nogensinde at en af vores juleøl vinder den pris, og det er vi selvfølgelig stolte af, lyder det fra brygmester Antoni Aagaard Madsen.

Det er ham, der har udviklet Skt. Gertrud, der er en økologisk, lys bock i dens skønneste og reneste form. En diskret sødme er afstemt med en let bitterhed fra humlen, og perfekt afrundet af to måneders lagring i bryghusets kolde kældre.

Forbrugerorganisationen Danske Ølentusiaster har 9.500 medlemmer og er Danmarks største.

Foto: Thisted Bryghus

Forfatter

Related posts

Top