“Årets Nytårs Knald” på Havnen aflyses desværre igen

Der bliver desværre heller ingen krudt og kugler på havnen i Nykøbing om eftermiddagen den 31. december.

De sidste mange år har det været en fast tradition for Radio Limfjord, at sige pænt farvel til det forgangne år med et brag af et nytårsshow på den nordvestjyske decemberhimmel på årets sidste dag. Men det sætter Corona situationen desværre igen i år en stopper for:

– Vi kan ikke forsvare, at stimle flere tusind mennesker sammen på havnen, sådan som situationen er nu. Det er brandærgerligt, for vi ville gerne have haft holdt traditionen i hævd, fortæller radiochef Allan Josefsen om beslutningen.
Han forventer og krydser fingre for, at showet vender tilbage næste år.

Han vil dog alligevel gerne benytte lejligheden til at sige mange tak til både lyttere, annoncører og samarbejdspartnere for 2021.

Fyrværkerilageret som de sidste år har stået for afvikling af arrangementet, holder dog selv demoskydning tirsdag den 28. december kl. 19 i Fredsø. Her kan må få en “lille snært” af hvad man normalt kan opleve på havnen den 31. december.

Forfatter
Top