ÅRETS ORD 2024 : Fedtemøg

’Årets Ord 2024’ er fedtemøg – den folkelige betegnelse for en masse af døde brunalger, der ligger og rådner i vandkanten og på stranden.

Afgørelsen blev truffet fredag i en særlig udgave af programmet ’Klog på Sprog’ på P1 og DR LYD med Adrian Hughes som vært. Fedtemøg sejrede lige foran ord som neurodivergent og hjemmeberedskab.

I år var det 17. år i træk, at DR og Dansk Sprognævn i fællesskab udpegede ’Årets Ord’, og det hele skete i en direkte udsendelse fra Skt. Knuds Gymnasium i Odense.

’Årets Ord’ er ikke nødvendigvis et nyt ord – men det kan det være. Det kan også være et gammelt ord, som har fået fornyet aktualitet eller en ny betydning i det forgangne år.

Juryen, der skulle finde ord, om man så må sige, bestod af direktør Thomas Hestbæk Andersen fra Dansk Sprognævn, redaktør Andrea Alberte Stengaard, som repræsenterede Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, vært på ’Klog på Sprog’ Adrian Hughes, politiker og kommunikationsmedarbejder Sarah Glerup Kristensen, og sangerinde, folketingsmedlem m.m. Katrine Tabita Daugaard Christensen.

Et dejligt ord

– Fedtemøg er et konkret ord for klimaforandringerne og et dejligt og godt dansk ord, lød det blandt andet fra juryen.

Sproginteresserede fra hele landet har de seneste uger kunnet foreslå ord, som de syntes har kendetegnet 2024, og der kom samlet 150 forskellige bud. Feltet blev skåret ind til 11, og det betød, at ordene abdikation, doomscrolling, fedtemøg, grøn trepart, hjemmeberedskab, ladestress, prepping, prompte (verbum), oversvømmelse, tronskifte og trumpisme blev diskuteret af juryen foran publikum, der bestod af over 100 gymnasieelever og lærere på Skt. Knuds Gymnasium i Odense-bydelen Hunderup.

Hver især havde juryens medlemmer også lov til at tage to ord med til bordet som ’wildcards’, så dermed var 21 ord altså i spil i årets finale. Blandt wildcardene var ord som friplejehjem, pro-palæstinensisk, klovnebus, neurodivergent, en orker, swiftie, tillidsstativ og ålerusemetode.

Kun en gang tidligere har et wildcard-ord vundet. Det var i 2017, da journalist Tine Gøtzsche foreslog ordet ’kvindelandsholdet’ og førte det til sejr i finalen det år.

’Klog på Sprog’ med kåringen af ’Årets Ord’ kan høres å DR LYD samt igen på P1 fredag klokken 21.03 og atter lørdag klokken 5.03.

’Årets Ord’ de seneste fem år

  • 2023: ChatGPT
  • 2022: Kyiv
  • 2021: Coronapas
  • 2020: Samfundssind
  • 2019: Klimatosse

Hver især havde juryens medlemmer også lov til at tage to ord med til bordet som ’wildcards’, så dermed var 21 ord altså i spil i årets finale. Blandt wildcardene var ord som friplejehjem, pro-palæstinensisk, klovnebus, neurodivergent, en orker, swiftie, tillidsstativ og ålerusemetode.

Kun en gang tidligere har et wildcard-ord vundet. Det var i 2017, da journalist Tine Gøtzsche foreslog ordet ’kvindelandsholdet’ og førte det til sejr i finalen det år.

’Klog på Sprog’ med kåringen af ’Årets Ord’ kan høres å DR LYD samt igen på P1 fredag klokken 21.03 og atter lørdag klokken 5.03.

Foto : DR

Forfatter
Top