Sangeren Mads Langer må i sidste øjeblik aflyse sin turneafslutning i aften i Thisted Musikteater.
Det skyldes ifølge musikeren, at han er blevet syg:
“Jeg er frygtelig ked af at jeg må aflyse min koncert i Thisted i aften pga. sygdom. Jeg havde set meget frem til at slutte min tour med et brag – sammen med jer. Tak til alle der har købt billet. Jeg håber jeg får lov til at komme tilbage og spille for jer en anden gang”. skriver musikeren i en besked til sine fans.
Alle billetkøbere får refunderet billetten via vores billetudbyder hurtigst muligt og der sendes en mail ud i løbet af i dag herom, meddeler arrangørerne Spillestedet Thy.
Foto : pressefoto