AFLYST: 40 mand fra Sallingsund Færgekro skulle have serveret for Trump

Da den amerikanske præsident Donald Trump natten til igår, aflyste sit besøg i Danmark, fik det også lokale konsekvenser på Mors.

Jens-Peter Skov, der ejer og driver Sallingsund Færgekro, var nemlig sammen med en personalestab på over 40 personer, blevet hyret ind til at servere ved den den officielle statsmiddag med Dronning Margrethe som vært. Det skriver TV Midtvest.

Sallingsund Færgekro har stået for flere royale arrangementer gennem årene og Jens-Peter Skov har været med til at varte op for tre tidligere amerikanske præsidenter; Bill Clinton, George Bush og Barack Obama.

– Der er jo voldsomt mange mennesker impliceret i det her, og det har virkelig været en kæmpe planlægning – både for kongehuset og alle vi andre, da det har været så kort en tidsramme. Alle har jo stået på pinde for at få det her til at gå op, og så er det lidt lige som en ballon, hvor luften blæser ud af, siger kroejeren til TV Midtvest.

Arkivfoto

Forfatter

Related posts

Top